Portioner: 2 personer
Forberedelse: 10 minutter
Tid: 10 minutter
Ingredienser:
- 300 gkyllingebryst, skåret i strimler
- 40 g grøn peberfrugt
- 40 g rød peberfrugt
- 30 g finthakket løg
- 30 g finthakket forårsløg
- 30 g cashewnødder
- 2 spsk sojasauce
- 4 spsk østerssauce
- ½-1 tsk mørk sojasauce
- 6 g sukker
- Olivenolie til stegning
- Jasminris til servering
Lav Chicken Cashew som på en ægte thailandsk restaurant
Chicken cashew er en ret, der tilbyder en fantastisk kombination af saftig kylling, sprøde cashewnødder og forskellige grøntsager, som sammen skaber en rig og velsmagende ret, der tager smagsløgene på en tur til Thailand.
Får du også lyst til at lave retten for dig selv? Så finder du vores chicken cashew-opskrift her. Selvom retten traditionelt laves med kylling, har du rig mulighed for at prøve retten af med andre proteinkilder, alt efter hvad du bedst kan lide.
Tip: Besøg din lokale asiatiske specialbutik, hvis du ikke kan finde mørk sojasauce i de almindelige supermarkeder.
Du kan også bestille denne ret hos din lokale Wokshop
Sådan gør du
- Varm olivenolien op i en stor pande eller wok over medium-høj varme.
- Tilsæt kyllingen til panden og steg, indtil kyllingen er gyldenbrun.
- Tilsæt derefter snittet løg til panden og sautér, indtil de er klare.
- Tilsæt rød og grøn peberfrugt, skåret i strimler, til panden og steg, indtil de er bløde.
- Tilføj sojasauce, østerssauce, mørk sojasauce og sukker. Tilsæt lidt vand efter behov.
- Herefter kan du tilføje cashewnødder og forårsløg til panden. Rør godt rundt og lad det simre i 2-3 minutter, eller indtil saucen er tyknet. Smag til og krydr efter behov.
- Tag panden af varmen og server sammen med kogt jasminris ved siden af.